Skoda 1.2 CGPA motor høje emissionsværdier

Besvar
Viggop
Helt nyt medlem
Indlæg: 1
Tilmeldt: 1. feb 2024, 20:22
Geografisk region: Nordsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Skoda 1.2 CGPA motor høje emissionsværdier

Indlæg af Viggop » 1. feb 2024, 20:40

Hej VagCars,

Håber på jeres hjælp vedr. nedenstående problem.

Jeg har haft mange udfordringer med min Skoda og dennes 1.2 CGPA motor, der først startede med en havaret motor, hvorefter jeg fik den repareret og kørte indtil den skulle til syn.
Ved synet var lambda og CO alt alt for høje; lambda var 0,9 samt co 3,0%!

Jeg begyndte at fejlsøge på motoren og egentlig så alt rigtig fint ud og motoren lyder skam også rigtigt sund, ingen mislyde eller andet i den dur.
Jeg bruger Autocom til at logge på bilens motorstyring og kan derved se livedata på de forskellige sensorer.
Ingen data fra de forskellige sensorer skiler sig ud, udover at jeg er noget i tvivl om lambda sensoren efter katalysatoren.
Den bevæger sig rigtig nok i langsomme ryk, når man giver den gas, men kommer aldrig rigtig under 0,7-0,8V. Den kommer kun under, når gassen slippes hurtigt. Dette gør sig gældende både ved tomgang og forhøjet tomgang (2000-2500 rpm),
Så kort sagt, den bevæger sig rigtigt, men kommer aldrig rigtigt under 0,7-0,8V.
Den forreste lambda sensor skifter konstant, som den skal. I øvrigt er begge sensorer udskiftet til nye originale, dette gjorde ingen forskel.

Gode råd var dyre, så jeg valgte at investere i en ny brugt motor, og forhåbentlig kunne jeg komme til at køre igen.
Motoren blev lagt i, men samme historie gentog sig som ovenfor. Lambda efter katalysatoren var stadig høj, men den forreste skifter konstant som den skal.
Alt på den nye motor fulgte med, så alle sensorer er derved nye, eller ihvertfald skiftet.
Det eneste der ikke fulgte med var generator og katalysatoren.

I begge tilfælde, har bilen virkelig lugtet fælt og jeg troede egentlig at det var et problem med den gamle motor, men den nye motor har også en tendens til at lugte. Ikke i samme omfang som den gamle, men der er stadig en fæl lugt.

Mit spørgsmål går egentlig på, om det kan være katalysatoren der egentlig er synderen? Kan denne være færdig og være skyld i de høje lambda værdier efter katalysatoren og de høje emissionsværdier?
Der er ingen fejlkoder, og motoren kører også fint.
Eller kan det være motorstyringen?

Håber på jeres hjælp, da jeg er ved at opgive efterhånden

Bay
Medlem
Indlæg: 695
Tilmeldt: 1. feb 2009, 22:24
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 1 time
Been thanked: 1 time

Re: Skoda 1.2 CGPA motor høje emissionsværdier

Indlæg af Bay » 6. mar 2024, 22:43

Det lyder bestemt som om du har en defekt katalysator

Sigurdfabia
Helt nyt medlem
Indlæg: 1
Tilmeldt: 18. apr 2024, 18:05
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Skoda 1.2 CGPA motor høje emissionsværdier

Indlæg af Sigurdfabia » 18. apr 2024, 18:09

Hej, ja det lyder godt nok som katalysatoren sådan som du beskriver det.

Har du så nu en ekstra motor stående som muligvis ikke er defekt?

Besvar

Tilbage til "Motor"