Side 1 af 1

2011 Audi 2.0 TDI Sportback, fejl på "control module" bagdør

: 18. feb 2024, 21:26
af arbengtsson
Hejsa

Jeg har for nyligt erhvervet mig en Audi A3 som volder mig lidt problemer. Elvindue og låsen virker ikke i min venstre bagdør. OBDEleven giver fejlkoden 01333 "left rear door control module - no signal/communication".

Jeg har kontrolleret alle stik og har haft stik til kontrolmodulet adskilt og renset da det var irret. Alle andre stik ser fine og rene ud, og jeg kan ikke umiddelbart se nogle brud på ledninger. Jeg opdagede at en pin på kontrol modulet var knækket og jeg har derfor loddet en ny pin på. Nedenunder er et billede af hvor den knækkede pin sad i kontrolmodulet og hvordan den nye loddet på ser ud:
https://photos.google.com/share/AF1QipO ... ZOc011NFl3

Da jeg så installerede den igen, havde det til min skuffelse ikke ændret noget som helst. Hvis jeg sætter kontrolmodulet over i højre dør, virker låsen, men ikke vinduet.

Jeg må sige at det forvirrer mig lidt at ingenting virker i venstre dør, men at låsen godt vil virke med samme kontrolmodul i højre dør. Intet virker heller i venstre dør hvis modulet fra højre dør installeres. Dette kunne jo pege på en dårlig forbindelse i ledningsnettet i venstre dør, jeg ved bare ikke hvor den skulle være da alt ser fint ud. Jeg vil prøve at måle på det når jeg får fat i et multimeter om et par dage.

Jeg vil gerne være sikker på at der skal nyt kontrolmodul til før jeg bestiller, så hvis en ekspert ville kunne sige hvad jeg skal kigge på som det næste for at udelukke andre årsager end kontrolmodulet, ville jeg blive lykkelig.

På forhånd tak.
Mvh Andreas

Re: 2011 Audi 2.0 TDI Sportback, fejl på "control module" bagdør

: 18. feb 2024, 21:41
af HansH
Velkommen til DK's bedste forum for VAG entusiaster! :)

Kunne det måske være klassikeren med knækkede ledninger i overføringen mellem dør og karosse ?

Ved hver dør er ledningerne ført igennem en gummimanchet. Prøv at "åbne" den og se hvordan ledningerne ser ud.

Og det er ikke kun bagdøren du skal tjekke.
Der er nok størst sandsynlighed for at det er førerdøren der kan være synderen. (Det er den der åbnes og lukkes mest).

Re: 2011 Audi 2.0 TDI Sportback, fejl på "control module" bagdør

: 18. feb 2024, 21:45
af arbengtsson
Sikke hurtigt svar, det kan man kalde en god velkomst

Ledninger i gummioverføringen til bagdøren er tjekket og ser ganske fine ud, har sågar trukket lidt i dem og ingen er løse. Godt tip med føredøren, det vil jeg prøve når jeg er hjemme igen.

Mvh

Re: 2011 Audi 2.0 TDI Sportback, fejl på "control module" bagdør

: 18. feb 2024, 21:48
af HansH
Grunden til at førerdøren kan spille en rolle for de øvrige døre er, at visse ting styres fra fordørenes kontrolmoduler.
De "snakker" med bagdørene over det der hedder LIN-bussen.
Og derfor kan dét der forekommer at være et bagdørsproblem nogle gange lokaliseres til fordøren - og netop til knækkede ledninger.
Det er ikke sikkert det er det ... men det er gratis lige at tjekke ... :)

Re: 2011 Audi 2.0 TDI Sportback, fejl på "control module" bagdør

: 18. feb 2024, 21:54
af arbengtsson
Det lyder meget plausibelt, og hvem siger ikke nej til en gratis løsning hvis det kan gøre det.

OBDEleven melder også fejl på “local data bus - no signal/communication”, så det tyder jo på en sammenhæng…

Re: 2011 Audi 2.0 TDI Sportback, fejl på "control module" bagdør

: 25. feb 2024, 18:05
af arbengtsson
Ledninger i fordøren viste sige at være synderen. Jeg har for nu loddet dem som var knækket. De fleste ledninger var dog revnet i kappen så de har fået noget tape, men regner med at bestille et reperationssæt og sætte i når tiden er til det.

Tak for hjælpen

Venlig hilsen