Det sidste
Et af de udkom jeg gerne ville have fra Aviloo testen på Elli, var at efterprøve om min egen beregningsmetode for SoH var gangbar.
Altså der hvor jeg selv hiver tal ud af bilens styreenheder med VCDS, og laver en beregning.
Hvis det kunne bekræftes, så behøver jeg jo ikke poste yderligere 99 EUR i flere Aviloo tests til nogen af vores biler ... så er jeg selvkørende
Som bekendt kom jeg frem til 95,1% på Elli mens Aviloo sagde 97%.
Jeg tror sagtens det kan forklares hvorfor deres tal er et andet end mit eget. De kompenserer for nogle ting, så de får en slags "WLTP-lignende standardtal", som kan bruges til sammenligning.
Jeg bruger det egentlig blot til at sige - mit tal er ikke helt i skoven. Læg 2 procentpoint til, og så har jeg groft sagt hvad Aviloo ville komme frem til.
Dette er selvfølgelig en forenklet tilgang ... bare at lægge 2 procentpoint til.
Og spørgsmålet er hvad jeg kan bruge det til ? I det øjeblik jeg skulle bruge det i forb med salg af bilen, ville jeg nok alligevel skulle indhente en officiel test - og derfor være nødt til at købe et Aviloo certifikat igen. Men den tid, den glæde.
Her og nu kan jeg bruge det til at følge udviklingen på batteriernes SoH.
Jeg påtænker at lave en test hver gang bilen har fødselsdag, og dermed skabe mig en profil af hvordan SoH udvikler sig.
Og til det brug er mit eget tal formodentlig lige så brugbart som Aviloo's, tænker jeg.