Ny bil med teknisk fejl efter 2 dage, hvad kan jeg forlange?

Lovgivning, regler og paragrafer som omhandler trafikken og motorkørtøjer. Afgift(er) og forsikring
Besvar
FrederikH
Helt nyt medlem
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20. jul 2009, 13:47
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Ny bil med teknisk fejl efter 2 dage, hvad kan jeg forlange?

Indlæg af FrederikH » 20. jul 2009, 14:00

Kære Vagcars,

Jeg købte den 26 juni en VW Scirocco 2.0 på hvide plader fra ny og fra dansk VW forhandler. Jeg har købt denne bil gennem mit eget firma og betaler altså ca. 10.000 kr. før skat om måneden, for at køre den som fri firmabil. Jeg har nogle spørgsmål, da jeg endnu ikke har fået min bil tilbage fra reparation. Jeg talte med værkstedet i dag, og de er faktisk ikke gået i gang endnu. Her er min historie og spørgsmål:

Den 26 juni købte jeg bilen. Den 28 juni kørte jeg mod Bordeaux i Sydfrankrig. Efter bilen har kørt total 1700 km bryder den sammen i Paris. Det var selvfølgelig et kæmpe chok og jeg fik efter lange forhandlinger på fransk og med SOS international stillet en bil til rådighed to dage efter. Dette var altså fint nok. Meningen var så, at min bil skulle ordnes i Paris og jeg skulle hente den ugen efter, når jeg kørte hjem mod DK igen.

Imidlertid kunne værkstedet i Paris ikke finde tid før 3 uger efter, hvorfor bilen blev sendt til VW Charlottenlund for at blive ordnet. Her har den stået siden den 9 juli og der er ikke sket andet, end at værkstedet har forsøgt at tænde bilen. De har så kunnet konstatere, at der er noget galt med benzintilførelsen eller lign. (jeg kender ikke til teknik).

Nu har bilen stået på værksted i små 2 uger, og der er intet sket. Jeg har været heldig nok til at få en gulpladebil som jeg nu kan ændre til en lille hvidpladebil. Dette har VW gjort gratis, hvilket er dejligt.

Mine spørgsmål er så:

1. Hvor lang tid kan de tillade sig at bruge på bilen, og kan jeg gøre krav på en ny bil?

2. Hvad sker der med den ekstra beskatning (10.000/mnd før skat) som jeg betaler for Sciroccoen. Det er jo ikke den bil jeg kører i. Det kan vel ikke betragtes som normalt, at værkstedet siger, at de har bilen på ubestemt tid?

Jeg håber på Jeres gode svar, så jeg enten kan få en ny bil af VW eller få min egen bil ordnet hurtigst muligt.

De bedste hilsner

Frederik

Brugeravatar
Gubbi
Aktiv medlem
Indlæg: 3740
Tilmeldt: 13. jun 2008, 16:18
Geografisk region: Vestjylland
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 6 times
Been thanked: 30 times
Kontakt:

Re: Ny bil med teknisk fejl efter 2 dage, hvad kan jeg forlange?

Indlæg af Gubbi » 20. jul 2009, 17:40

Er du medlem af FDM?

Hvis ikke så bliv det i en fart - sådanne spørgsmål, samt råd og vejledning vil de kunne hjælpe dig med. Jeg har selv brugt FDM et par gange vedr. spørgsmål om garanti - virkelig en god "backup" at have, når man er i tvivl om noget.

Gubs
Rigtige mænd skifter hjul uden donkraft - YEEEAAHHH!!!

FrederikH
Helt nyt medlem
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20. jul 2009, 13:47
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Ny bil med teknisk fejl efter 2 dage, hvad kan jeg forlange?

Indlæg af FrederikH » 21. jul 2009, 20:49

Jeg synes måske 700 kr. om året er mange penge, når det primært drejer sig om vejledning i lovgivningen. Det er selvfølgelig ingen pris i forhold til, at jeg bare vil have bilen ASAP. Jeg forhører mig hos importøren først tror jeg.

Besvar

Tilbage til "Lovgivning, regler, afgift og forsikring"