Et "lille" Porsche eventyr
: 4. mar 2022, 01:43
Edit: Første indlæg er blevet redigeret, så nu er Porsche 911 996 kommet med, samt Porsche Taycan, billederne ligger nu i rækkefølge.
Et lille Porsche eventyr:
Disclaimer: Det her bliver en ret lang tekst, men jeg håber i gider læse med.
Jeg blev selv inspireret af Tonny her på forummet da han købte sin 911 på fuld afgift. Jeg gjorde det samme, som man kan se i denne tråd: viewtopic.php?f=105&t=141167
Det endte desværre på godt jysk rigtig træls, bilen flækkede et topstykke, og jeg stod med en reparation på omkring 70.000,- og en ventetid på ca. 6 måneder på et nyt topstykke. Min mekaniker kom med et fint bud på at købe bilen som den stod, selvfølgelig tabte jeg en masse penge, men jeg vurderede at det var den bedste løsning, så han fik lov at købe bilen.
Jeg var selvsagt kureret for en stund for at eje en Porsche, jeg er trods alt ikke lavet af penge.
Efter et par år ramte trangen mig dog igen, og jeg begyndte at kigge på muligheden for at blive Porsche ejer igen. Den her gang blev det en Porsche Boxster S 987 fra Sverige.
Jeg burde egentlig vide bedre, fordi den model potentielt lider af de samme sygdomme som min tidligere 911, men jeg var åbenbart ikke blevet klogere.
Det gik heldigvis fint, jeg kørte i den i et års tid uden problemer og solgte den derefter videre.
Bilen var købt ex. afgift men inkl. moms og jeg kørte derfor på en leasingaftale.
Jeg fik en fin pris for den i forhold til hvad jeg havde givet. Hvilket understreger en pointe om tiden vi lever i: specielle biler, ure osv. bliver ikke mindre værd, tværtimod, men man skal selvfølgelig turde satse på det, og give den "rigtige" pris fra start, som med alt mulig andet.
Efter min Boxster 987 fandt jeg en Boxster 981 som stod i DK, men som oprindeligt var fra Dubai, det kunne også ses på specifikationen.
Den var hvid med sorte originale 20” Carrera fælge, beige kabine og med køl/varme i sæderne. Den årgang af Boxster/911 er noget mere skudsikker i forhold til holdbarhed på motor osv. dog kan nogen af dem have problemer med PDK/DSG gearkasse, men det er et fåtal.
Ligesom min forrige boxster kørte den stort set uden problemer, den gik i nødprogram en enkelt gang, hvilket viste sig at være en defekt tændspole og en reparation til omkring 1.500,- men ellers kørte den uden problemer. Efter endt leasinperiode fik jeg også solgt den rigtig fornuftigt.
Derefter fandt jeg en 911 Carrera PDK med Sport Chronopakke, Alcantarapakke og lidt andre tilvalg, også en bil som allerede stod i DK.
Det er selvfølgelig ikke gratis at have en Porsche,, men jeg vil vove at påstå, hvis man får den købt rigtigt, og ser sig om efter den rigtige leasingaftale, så kan man køre Porsche for samme penge som en nyere Passat/Mondeo. Jeg ved godt at det praktiske ikke er helt det samme, De kan ikke erstatte familiebilen, men for dem der har plads til det, behøver en Porsche ikke være en uopnåelig drøm.
EDIT: 04/12-2022:
Til dem der ikke er helt inde i modellerne på Porsche er billederne således: den første sorte er min 911 model 996, den som flækkede et topstykke. Den blå er min Boxster model 987, den hvide er en Boxster 981, den sølvfarvede er en 911 model 991. Til sidst er Porsche Taycan model 2023.
Taycan er modsat de andre ikke på leasing, den er købt. Det har jeg vurderet er den rigtige løsning fordi det er en el-bil, med de afgifter der er på dem. Den sølvfarvede 911 har jeg stadigvæk, den er sat i vinterhi for nu.
Jeg svarer hellere end gerne på spørgsmål hvis nogen vil vide mere om leasing, Porsche eller andet.