Der er ved at være lynladere ved motorvejsnettet - selvom der på store rejsedage nemt kan være kø.
Men kører man ikke motorvej kan der være der meget langt mellem lynladere og så bliver man afhængig destinationsladere og så bliver man hurtigt udfordret. Som skrevet kørte vi ca 170 km fredag aften og gik fra 100% til 45%. Vi kunne have have kørt en 20min omvej og gjort holdt ved en lader ca halvvejs - men det var på en motorvejsrasteplads Søby hvor eneste features udover ladning var et toiletskur. Vi skulle også gøre holdt for en sen aftensmad på vejen, så det var ikke lige velegnet. Havde der nu blot været en grillbar havde det været en anden sag.
Lørdag havde vi et par ærinder i Esbjerg og havde håbet at kunne lade mens vi handlede. De får DC ladere der var i byen var optaget. Overvejede at køre ud til Korskroen for at lade, men tog chancen tilbage til vestkysten og nu nede på 20% og ingen ledige AC ladere indenfor 20km.
Så jeg hev mobilladeren frem selvom den jo næsten ikke kan givet noget fra en fase i en alm stikkontakt. Men det udfra devisen at hvis ikke andet burde det kunne få os frem til DC laderen ved Herning søndag aften. Men fik da alligevel hældt 9kWh på.
Men jeg holdt stadig øje med de nærmeste AC ladere og da en af den endelig stod til ledig (16 timer efter at jeg begyndte at se efter strøm) var jeg for langsom og en Tesla kom først
så jeg spurgte pænt hvor længe de planlagde at lade - 4 timer var estimatet for at de fik nok på til at kunne nå hjem dagen efter.
Så 3:50 senere holdt jeg der igen og de kom heldigvis nærmest på klokkeslæt. Jeg kunne så se at bilen ville være færdig lidt før 02:00 men jeg lod den stå og spærre til kl 7:00 søndag morgen. Godt nok bør man jo flytte sin bil hurtigst muligt fra en lader når den er færdig ...
De 2 ladere der var fra Clever og sat op ved et udlejdningsbureau kun 2km fra min destination. Ikke noget problem da jo have cykel med:-) Men der er meget få lademuligheder ved vestkysten. Jeg har kunnet se at indtil i sommers havde en campingplads derude 3 clever ladestader men de er åbenbart skiftet til en lukket løsning for deres egne campister for de figurerer ikke længere nogen steder.
Jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til at der selv i det mørkeste Jylland yderst sjældent er over 50km til en tankstation. Der er meget langt til en rimelig dækning med DC ladere.
Ved Clever kom der 55kWh på - men til 3,5kr/kWh og ikke meget over 3,5km/kWh kan jeg hurtigt regne ud af Kodiaq'en ikke ville være væsenligt dyrere i brændstof - og den kan tankes på 5min uden at køre omveje ....
Når selv Tesla ejere med deres fantastiske ladenetværk slår desperate opslag op på Facebook efter private lademuligheder i Vandkants-Danmark så er der langt til målet om problemfri elbilejerskab ...
Jeg må have lavet mig en adapter til et gammeldags komfur udtag eller planlægge at besøge min far mere end et par dage ad gangen hvis der er i ellerten
Eller bare tage en anden bil til ture hvor lademulighederne ikke er sikre hjemmefra ....