Side 1 af 1

Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 20. aug 2020, 19:26
af Wrekk
Hej

Vi står i den situation at vi får brug en for en bil nr. 2. Vi ønsker at rykke en klasse over mikrobilerne, men ønsker samtidig højst at bruge knap 140-150.000 kr. på bilen.

Jeg har set at Citroën pt. kører med en kampagne på den udgående C3 til 135.000 kr. med det meste i udstyr.
Normalt vis plejer jeg at have nogenlunde styr på markedet, men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke umiddelbart kan finde nogle konkurrenter indenfor prisen?

Bilen skal kører kortere ture, så det skal være en benziner. Derudover er et must Apple Carplay og klimaanlæg samt fartpilot.

Kan I mon hjælpe mig med at finde alternativer? Vi er ikke afvisende overfor en brugt model, men sikkerheden er selvfølgelig også en fakta, så det skal være en nyere model.

Mvh.
Anders

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 20. aug 2020, 20:01
af GaSelle
Det bliver vist svært, at finde mere (ny) bil til prisen, end sådan en C3.

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 20. aug 2020, 20:29
af kuno
sådan en c3 er nu heller ikke helt ringe - jeg har haft flere af dem - dog i diesel - ingen problemer med dem

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 20. aug 2020, 20:31
af BrianDS
Disse har adaptiv fartpilot

https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/skoda ... on/4561914


https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/skoda ... on/4810807

Behøver det ikke være adaptiv er udvalget større, måske msn kan finde en Ibiza til prisen også, eller Polo hvis det ikke skal være under et år gammel

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 20. aug 2020, 20:34
af kuno

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 20. aug 2020, 21:17
af Letten
Hvad med Mazda 2?

Vi købte en Mazda 2 1,5 90hk Niseko, i efteråret for 145.000Kr, Fabriksny inkl eftermonteret CarPlay og vinterhjul. A/C ikke klima.

Dejlig bil, Ikke super rummelig, men ser godt ud, anderledes end det alle andre kører i, og kører godt. 4 cylindere, “stor” sugemotor, der kører langt på literen i praksis.

https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/mazda ... 5d/4740086

Mazda laver gode biler. Vi har haft en Mazda 6 i 9 år 238.000km, kun alm. service.

NB: Mazda 2 fik et Facelift i 2020, hvor prisen steg ca. 30.000kr (ny front med LED), så gå efter en af dem fra før for at holde prisen på det ønskede niveau.

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 20. aug 2020, 21:26
af Target
Hvad med en lettere brugt Kia Rio?
F.eks. denne her, topudstyret og med fabriksgaranti til år 2025:
https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/kia/r ... 5d/4674977
Jeg vil mene det klart er en bedre bil end C3. :-)

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 20. aug 2020, 21:51
af styker
Den helt nye Yaris hybrid, lander på 166k i hvid basisudgave.
Men der er så klima, carplay og adaptiv fartpilot med køfunktion til 0 km/t og automatgear som standard.
Og en ret god Lane trace assistent.
De kommer her slut august til forhandlerne.
Men man skal også vælge basisudgaven, prisen stikker hurtigt af hvis man vælger nogle udstyrspakke.

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 20. aug 2020, 22:38
af Nicklossi
Peugeot 208 1,5 BlueHDi 100 Prestige til 144900 kr.
http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/-/-/-/4553575

Sprit ny, med en del udstyr.

Det er stort set samme bil som C3'eren, den ser bare anderledes ud.

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 21. aug 2020, 05:23
af Wrekk
Mange tak for alle de gode alternativer og bud på en anden model.

Vi vil se nærmere på dem alle og se om en af dem giver bedre mening.

Jeg er helt overvældet over hvor hurtig og konstruktiv feedback jeg har fået herinde!

Mvh.
Anders

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 21. aug 2020, 07:58
af jansom
Jeg ville kigge efter en Seat Ibiza, alternativt en Toledo

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 21. aug 2020, 08:10
af Lacking
Ibiza vil jeg også mene er et godt bud.
Her er evt. en 115hk (6 trins), med udvidet garanti til 05/2024. Har ingen aktier i den pågældende forhandler eller bil.

https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/seat/ ... le/4545500

Re: Bil nr. 2 alternativer til Citroën C3

: 3. feb 2021, 18:48
af Wrekk
Jeg glemte vist helt, at sige tusinde tak for hjælpen og alt den gode feedback.

Vi valgte udgangspunktet og har derfor kørt rundt i Citroën C3, som bil nr. 2 de sidste 5 måneder og har netop rundet 9.000 km.
I forhold til bilen er vi rigtig godt tilfredse. Den kører som den skal og har alt det udstyr, som vi ønskede.

Eneste ulempe jeg kan se ved modellen er gearkassen, som til tider har svært ved at gå i bakgear. Har læst på nettet, at hvis man går fra 3. gear til bakgear forholdsvis hurtigt, så kommer den i gear hver gang. Og det må siges at være tricket. Det er lidt øv, at det er nødvendigt, men til at leve med. Gearene derudover er milevidt fra det vi har i vores 'store' bil (Skoda Octavia). I Octavian er det en ren drøm, da gearene ligger tæt og præcist hver gang.

En anden ting, som vi fandt ud af efter købet var, at dørene lukker i af sig selv. Dvs. at det til tider er ret uhandy, at skulle manøvre en autostol ind og ud af bilen. Samtidig er det, som om der findes bestemte vinkler, som dørene kan stå åben med og disse er ret langt fra hinanden. Det betyder, at på en parkeringsplads skal man decideret holde fast i døren, så man ikke får lavet Bilka buler. En besynderlig ulempe, som vi ikke tænkte over før køb, da vi ikke har oplevet det på andre modeller (dog væsentlig dyrere biler).

Håber en evt. fremtidig køber af Citroën C3 kan få gavn af denne korte anmeldelse.

Mvh.
Anders