GranTurismo skrev: ↑16. maj 2022, 21:37
Jeg ved ikke hvorfor TCU tvinger den til at skifte så tidligt i forhold til andre motorvarianter. Det er muligvis pga CO2 udledning, for jeg tror ikke det forbedrer brændstoføkonomien at den skifter så tidligt. Måske endda tvært imod.
Jeg tror det er for at få gode testværdier for brændstofforbrug og Co2-udledning. Hvilket også er hele rationalet bag 1.0 TSI motoren.
Motoren kom i 2012 og den passer perfekt til NEDC normens testmønster med jævn hastighed og lav belastning.
Den passer knapt så godt til WLTP normens mere realistiske testmønster med varierende belastning, hvilket også indikerer hvorfor 1.0 TSI heller ikke fungerer så godt ude i virkeligheden, m.m. ens kørselsmønster passer til motoren.
Det er måske forkert at tale om en dårlig motor.
Nok mere korrekt at tale om en motor med et meget begrænset anvendelsesområde.
I en lille, billig, pendlerbil er den sikkert fin. Men i en lidt større familiebil, der skal dække alle familiens behov, er den - i mine øjne - uanvendelig.