Side 1 af 1

Fælge passer ikke efter skift af bremseklodser (Audi A6)

: 8. maj 2023, 13:35
af Schmidt
Hej VAG folk

Var forbi min mekaniker i dag (tilfældigvis også min svoger).
Han skulle smide mine sommerhjul på som jeg har kørt 3 sæsoner på.

Bilen er en Audi A6, 2014 (pre-facelift), 3.0 TFSI - Quattro.

20" Rotiform LAS-R, ET45 (255/35).
Jeg har altid kørt med 10 mm spacer for at de kunne gå fri af kaliber. Har aldrig været problemer.

Jeg har fået nye (standard) skiver og klodser siden de var på sidst, og det er åbenbart nok til at de netop ikke kan være der, da kaliberen så bliver lidt "større" for at give plads til den nye klods.

Det havde jeg ALDRIG tænkt på.

Jeg formoder det er nemmest at forsøge med en 15mm spacer - og alternativt slibe af klodsen, men det virker sgu også noget dumt at slibe af en nærmest ny klods :)

Og kan jeg blot have 15mm spacere foran, men stadig kun 10mm i bag, gør det nogen forskel?
Tænker også her på quattro?
(Ja, jeg er ude i noget jeg har HAT forstand på kan I nok høre :))

- Andre der har prøvet lign. og har et par tips? :)

Re: Fælge passer ikke efter skift af bremseklodser (Audi A6)

: 8. maj 2023, 16:05
af Mikael
dine fælge må da have et helt forkert et

Re: Fælge passer ikke efter skift af bremseklodser (Audi A6)

: 8. maj 2023, 18:49
af Lau16
Ville drive lidt af klodsen, må være det nemmeste og billigste..

Re: Fælge passer ikke efter skift af bremseklodser (Audi A6)

: 8. maj 2023, 19:00
af Hej-Hej
Jeg ville have det bedst med at finde nogen fælge der passer på bilen.. men hvis 15mm spacere gør tricket så ville jeg skifte alle 4 og ikke kun de 2.

Re: Fælge passer ikke efter skift af bremseklodser (Audi A6)

: 9. maj 2023, 18:25
af Schmidt
Som jeg husker det ville ET35 være det mest optimale, men da jeg død og pine ville have den model fra Rotiform var der kun et sæt tilbage ved den forhandler jeg ønskede at bruge. Disse var ET45, så derfor røg der 10mm spacere på. Denne forhandler (som jeg var ekstremt tilfreds med) monterede dem og de har som sagt kørt 3 sæsoner.

Hmm, jeg prøver lige med 15mm, så må vi se om det ikke kan gøre det, ellers må der slibes lidt af klodsen.
Jeg har ALDRIG tænkt at kaliberen blev smallere jo mere klodsen blev slidt :roll:

Tak for svar :)