Side 1 af 1

Golf 1.4TSI årg 2007 P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

: 19. jan 2022, 17:54
af Michael jep
P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

Hejsa håber der nogen der kan hjælpe med nedenstående.

Jeg har en Golf 1.4TSI 140HK med BMY motorkode fra 2007 som jeg syntes der havde mistet lidt trækkraft og jeg fik derfor udlæst fejlkoder på den. Der lagde en fejl på motoren med OBD kode P3008 og tekst Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance, selvom motorlampen ikke var tændt.
Jeg har prøvet at skifte sensoren uden held og har søgt lidt på fejlårsager på nettet og umiddelbart ser det ud til at denne fejl kan være en følgefejl hvis kæden er strukket. Jeg er anden ejer på bilen og den har kun kørt 105K km og tidligere ejer har fået skiftet kæde kit ved omkrin 60K km i 2017 så det burde vel ikke være kæden det er galt med? der er ingen støj fra kæden af kun et par sekunder når moteren bliver startet og er kold.

Findes der nogen herinde som har prøvet dette før på denne motor?

MVH Michael

Re: P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

: 19. jan 2022, 18:02
af HansH
Tak for dit indlæg. Og velkommen til DK's bedste forum for VAG entusiaster! :-)

For at tiltrække andre brugere til at klikke ind på dit indlæg og hjælpe dig, har vi brug for din hjælp.
Prøv at kigge på emnets overskrift. Forklarer den hvad det er, indlægget drejer sig om?
Det synes vi ikke i nuværende form og vi vil foreslå dig at lave den om.
Ret derfor venligst overskriften ved at klikke på blyant-knappen i værktøjslinjen øverst i indlægget.

Lav overskriften således:
"Årgang, bilmærke+model, motor – stikord om problemet/spørgsmålet/indholdet"

Eksempel: "2014 VW Touran 1.4 TSI - klaprerende lyd fra kobling i tomgang"

OBS!
Din tråd er midlertidigt flyttet til en "P-plads" hvor andre brugere ikke kan kommentere på den.
Når overskriften er blevet rettet og godkendt, bliver tråden flyttet tilbage, så du kan få hjælp og svar fra forum.
Hvis ikke overskriften er rettet indenfor 14 dage, slettes tråden automatisk.

Re: Golf 1.4TSI årg 2007 P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

: 19. jan 2022, 19:38
af HansH
Frigivet, tak :)

Re: Golf 1.4TSI årg 2007 P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

: 23. jan 2022, 12:36
af Henrik2800
Kommer fejlkoden igen, efter den er slettet?
Den nye kæde burde holde mere end 45000 km.
Men hvis det kun er selve kæden som er skiftet, så forkorter det levetiden.
https://www.ebay.de/itm/384507410569?ha ... SwcCdhlj2j
Billede

Re: Golf 1.4TSI årg 2007 P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

: 23. jan 2022, 14:29
af carstenhjorth
Min far havde en 1.2 TSI der fik skiftet kæde ved 60k, med alle guider og strammere, den var strukket igen ved 130k....

Re: Golf 1.4TSI årg 2007 P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

: 23. jan 2022, 14:38
af Henrik2800
Ja, det varierer meget.
Fik skiftet ved 62.000 og har pt. kørt 172.000,
håber den holder lidt endnu :D

Re: Golf 1.4TSI årg 2007 P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

: 24. jan 2022, 20:28
af Michael jep
fik den slkilt ad i dag og det er kæden der er færdig på den :( Næste problem er så at efter jeg har skiftet kæde kittet incl tandhjul så vil lortet ikke starte. jeg har brugt det rigtige special værktøj til at låse knasterne og finde toppunktet men lige lidt hjælper det. det værste er at der ikke er nogen fejl på motorstyringen når jeg udlæser fejl

Re: Golf 1.4TSI årg 2007 P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

: 26. mar 2024, 09:27
af Kubik
Hvordan gik det med udbedring af fejlen? - Jeg døjer stadig med fejlkode P 3008 og ujævn motorgang efter at have udskiftet taktkæde komplet samt kamakselsensor.

Re: Golf 1.4TSI årg 2007 P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

: 26. mar 2024, 16:44
af Markhh
skift magnet ventil knastaksel forestilling så virker det igen, hvis alt i kæden står korrekt

Re: Golf 1.4TSI årg 2007 P3008 Kredsløb kamaksel sensor værdi uden for tolerance

: 21. apr 2024, 17:10
af Kubik
Status er nu at jeg har udskiftet den uoriginale kamakselsensor med en original kamakselsensor og siden da er der ikke forekommet motorfejl.
Det skal tilføjes at motoren stadigvæk går lidt ujævnt både i kold og varm tilstand, samtidig er benzinforbruget blevet større. (Med samme fører og uændret kørselsmønster)