Baggrund
Fra dag 1 med denne bil har min oplevelse mht. gearskiftene i D programmet været --->> for tidlige upshifts.
Dvs for meget sejtrækkeri ved lave omdrejninger. Dette tilgodeser muligvis forbrug, men går ud over komfort og køreoplevelse.
Således har jeg bare altid kørt i manuel og så brugt shift paddles på rattet.
Hvem kan gøre noget?
Dansk Bilservice har længe udbudt TVS custom software til DSG, men Landberg har også i noget tid kunnet tilbyde det.
Jeg er nok mest (=kun) til Landberg, da jeg bl.a. synes indtrykket af Dansk Bilservice er, at de undertiden kan være svære at få kontakt til.
Landberg ved man hvor man har
Har i et stykke tid afventet erfaringsdeling på Landberg's custom software herinde, men der er ikke kommet helt så meget som jeg håbede på.
Derfor besluttede jeg selv at hoppe ud i det, og kørte således en tur til Hjallerup i dag.
Start - hyldevarefil
Der blev allerførst indlæst en "hyldevarefil".
Hyldevarefilen var en allerede afprøvet fil fra en anden, tilsvarende bil. Denne blev altså brugt som udgangspunkt for det videre forløb, dvs man starter som kunde ikke helt fra "0" med at skulle specificere sine ønsker.
Jeg synes dette er en rigtig god og lettilgængelig måde at gøre det på.
Tilretning 1 - Upshifts
Første prøvetur: Upshifts lå _næsten_ allerede hvor de skulle.
Med medium eller tung fod, skiftede den på det helt rigtige tidspunkt.
Med helt blød fod, skiftede den dog stadig 200 o/m for tidligt, hvilket jeg så kørte hjem og fik tilrettet.
Efter næste prøvetur sad upshifts lige i skabet!
Tilretning 2 - Downshifts
Derefter var det tid til at kigge på downshifts, som også lå en anelse for lavt.
Under deceleration falder den ned på 1000-1100 o/m, og hvis man så giver gas for at accelerere igen, holder den gearet i standard maps.
Det afstedkommer lidt brummen indtil omdrejninger er kommet over ca 1250. Det er kun et problem i 4-5-6 gear. I de små gear trækker den fint fra tomgang uden at brumme.
Derfor blev downshifts i de høje gear hævet med ca 150 o/m, hvorefter de også sad lige i skabet!
Øvrige tilretninger
- Momentbegrænsning fjernet
- Hurtigere skiftetider
- Bedre igangsætning. Den lidt "morfar-agtige" filen med forholdsvis høje omdr. ved igangsætning, er blevet erstattet af en mere direkte tilkobling .... dog uden at være hård på nogen måde. Efter ændringen sætter den i gang ligesom man selv ville gøre i en bil med manuel kasse.
Afrunding
Jo bedre man er til at sætte ord på sin oplevelse og sine ønsker til Thomas, jo hurtigere kommer man selvfølgelig i mål med processen.
Det lyder næsten helt spirituelt..
Men der er kun ++++ til Thomas for hans arbejde! Han ved hvad han gør - også når det gælder DSG custom software
Jeg kørte hjem i en bil hvor jeg bare kan sætte den i D, og uanset om jeg kører blød, medium eller tung fod, kan jeg styre gearskiftene præcis som jeg gerne vil have dem - kun med speederen.
Tidligere var jeg tvunget til at køre med (mindst) medium fod, for at afholde den fra at skifte op for tidligt... og det er jo ikke givet at situationen, trafikken eller humøret lige er til stede for en "kontant" acceleration.
Smilet var næsten ikke til at tørre af på hjemturen. Nu skal jeg til at bruge mit D program...
DEMO VIDEO

2023 ENYAQ 80 Sportline Ultra
2011 Superb T
2005 Lupo 



?
