Side 1 af 1

Friske fælge til Audi A3

: 7. jan 2021, 08:33
af Ztrejfer
Skal have nye fælge, og har derfor læst flere interessante tråde her i forum om køb af sådanne.

Det er her bl.a. blevet fortalt om oplevelser af nyindkøbte fælge, som fra starten desværre har haft en skævhed. Den slags vil man naturligvis gerne undgå, samtidig med at prisen ikke skal op i det sædvanlige høje Audi-leje.

Vil derfor være glad for info om producenter og eventuelle fælgtyper, som man kan stole på leverer kvalitet til en rimelig pris. På forhånd tak.

PS. Hvad regner man egentlig med er “levetiden” for en gennemsnitsfælg? De bliver jo udsat for lidt af hvert, selv på de danske veje.

Re: Friske fælge til Audi A3

: 7. jan 2021, 09:25
af vartaz
Gå efter et anerkendt mærke. Jeg mener VW bruger bla Rial, og Borbet. Hvorfor ikke originale fælge?

Re: Friske fælge til Audi A3

: 7. jan 2021, 09:36
af HansH
Jeg synes at danske aut. forhandlere tager en latterlig høj pris for originale fælge.
Det gælder Skoda og VW som jeg kender bedst til .... og så kan jeg ikke forestille mig at Audi skulle være bedre. Tværtimod.

Alene på nyprisen kan man spare temmelig meget ved at handle i Tyskland hos aut.
F.eks. bruge vores vagcars rabataftale hos AZF i Flensburg.

Personligt ville jeg dog kigge på eBay hos de mange firmaer i Tyskland, som har specialiseret sig i brugte, originale fælge til VAG familien.
Der er masser af flotte sæt der fremstår som nye, og firmaerne er pålidelige at handle med og hurtige til at sende.
Jeg købte et sæt hos premiumwheels.de for to år siden, og det gik alt sammen Einwandfrei..

En af de ting jeg vægter højt hos disse tyske udbydere på eBay er, at de lægger rigtig mange billeder på annoncen.
Dvs man kan se alle 4 hjul fra alle vinkler og kanter, zoome ind (opløsningen er høj) og gå helt tæt på.
Hvis der er bare den mindste mikroridse et sted, så er det nævnt i teksten, og der er nærbilleder af den.
Kort sagt ved man præcis hvilken vare der er tale om, inden man trykker put i kurv.

Re: Friske fælge til Audi A3

: 7. jan 2021, 12:00
af Ztrejfer
Tak for godt svar, jeg checker Einwandfrei. ;)

Og ja, det er alt for dyrt at købe fælge her i DK, det finder man jo hurtigt ud af. At Audi-fælge tilmed topper prislisterne er traurige, aber keine falschen Nachrichten.

Min Audis fælge er fra bilen blev købt ny i maj 2015. Der er selvfølgelig et par dybe ridser, det kan nok ikke undgås, når man ofte er henvist til at parkere ved kantstene i byerne. Ridser bekymrer mig ikke voldsomt, men jeg overvejer alligevel, om der mon findes nogen målestok eller erfaringer omkring slid på fælge? For det er jo stærke kræfter, som påvirker konstruktionen under diverse vejbump (som bilen har haft to styks af). Har netop researchet lidt på styrken af aluminium-fælge, og det ser ud til, at de er mere modtagelige for bump fra huller i vejen end stålfælge. Det er nok årsagen til, at Audien ikke kører helt som i smør for tiden, og derfor skal nye fælge prøves.

Re: Friske fælge til Audi A3

: 7. jan 2021, 14:22
af TorbenRasmussen
Jeg har også handlet fælge plus dæk på bugten i Tyskland. Absolut anbefalelsesværdigt og priserne gør det noget nemmere at sluge.

Re: Friske fælge til Audi A3

: 7. jan 2021, 14:38
af Monze1980
Jeg har købt Damina Performance DM05 Black og MAM A5 Palladium Painted. Begge til vinterbrug.

Supergodt tilfreds med begge.

Har købt dem på henholdsvis https://www.felgenshop.de/ og https://www.daekekspert.dk/
Begge sæt købt med dæk, afbalanceret og klar til montering på bilen.

Re: Friske fælge til Audi A3

: 7. jan 2021, 15:21
af Fanoe
Hører også til dem som køber i Tyskland. Har brugt både eBay.de og butikker.

I november købte jeg hos felgenlounge.de, vinterfælge og dæk, og fik en rigtig god service. De svarede meget hurtigt på diverse mails, og i selve ordrebekræftelsen stod mine ønsker ordret indskrevet. Det er jo både min og deres sikkerhed. Fælgene var afbalancerede og med TPMS.

Re: Friske fælge til Audi A3

: 7. jan 2021, 16:08
af jansom
Fanoe skrev:
7. jan 2021, 15:21
Hører også til dem som køber i Tyskland. Har brugt både eBay.de og butikker.

I november købte jeg hos felgenlounge.de, vinterfælge og dæk, og fik en rigtig god service. De svarede meget hurtigt på diverse mails, og i selve ordrebekræftelsen stod mine ønsker ordret indskrevet. Det er jo både min og deres sikkerhed. Fælgene var afbalancerede og med TPMS.
Dit url link åbner bare en vagcars side

Re: Friske fælge til Audi A3

: 7. jan 2021, 16:48
af Fanoe
Jeg er ret god til det dersens indernet.

Har forsøgt at rettet linket.

Re: Friske fælge til Audi A3

: 8. jan 2021, 17:15
af LeVelsBech
Jeg har købt disse på Ebay.de

Originale 19" S3

8100,- inkl levering - de er pulverlakeret i Nardo Grau og er 100% som nye
Leveret på adressen fredag - bestilt onsdag kl 22