Hej, jeg har nu forgæves over 3 måneder forsøgt at finde ud af om det er lovligt/ ikke lovligt at montere isofixbeslag på passagersædet foran i min skoda superb combi fra 2016.
Det er muligt at købe bilen fra ny med isofixbeslag fabriksmonteret på passagersædet foran, jeg har fået at vide at alle sæderne er lavet på den samme bund,derfor er jeg også af den klare overbevisning at der må findes noget på skrift på, hvordan dette monteres på sædet, ellers kan den vel ikke godkendes i DK med det ?. læs fra FSTYR:
2. Godkendt sikkerhedsudstyr til børn skal, når det anvendes af børn, være monteret i overensstemmelse med de monteringsoplysninger (fx instruktionsmanual, folder eller elektronisk publikation), som fabrikanten af det godkendte sikkerhedsudstyr stiller til rådighed, hvori det angives, på hvilken måde og i hvilke køretøjer det er sikkert at anvende sikkerhedsudstyret.
Jeg har kontaktet 3 forskellige skoda værksteder og har fået 3 meget forskellige svar.
jeg har også kontaktet importøren efter kontakt med 1 af de 3 værksteder, importøren siger jeg skal tage fat i et værksted, som så skal tage fat i importørens tilbehørsafdeling, som så evt. kan undersøge det, så det har jeg også gjort.
Importøren skriver også, at jeg kan købe mig adgang til Erwin og evt. søge derinde, det har jeg så ikke gjort endnu.
Nu prøver jeg alligevel også her, er der nogen der evt. har adgang til Erwin og kan slå op, om der skulle lige en monteringsvejledning på denne del, 8T0881545 ISOFIX beslag eller moment på disse 2 skruer N 90737101 det vil jeg jo mene må være nok til at måtte montere det lovligt på sædet.
Spørgsmålet er ikke om, er det nu forsvarligt med isofixbeslag og barn på passagersædet foran og Ja, jeg har isofix på bagsædet og det er kun for at have muligheden for at slå airbag fra på passagersædet foran og montere base stol og barn på passager sædet foran, ved længere ture hvor der ikke er 2 voksne med. Men nu er det også blevet lidt en principsag, for det kan sku ikke være rigtigt at hvis det kan monteres fra fabrikken og godkendes i DK, at der så ikke skulle ligge en foreskrift/vejledning på hvordan det monteres. Det burde være et ja eller nej spørgsmål som værkstederne og importøren burde kunne svare på.
jeg håber meget på jeres hjælp, kan se der er flere der døjer med det samme som ikke har fået svar.
mvh