Jeg er fortaler for regelmæssig service af aircon anlæg, men jeg ved der er meget delte meninger omkring emnet.
Jeg ser det lidt som det samme som at få foretaget olieskift... Det er forebyggende.
Hvis man venter med at få serviceret aircon til det ikke længere køler, så har anlægget kørt med meget høj belastning i ganske lang tid, hvilket ikke er sundt i længden.
Aircon anlægget kan fortsætte med at køle selvom der mangler en stor mængde af kølemiddel. Det betyder dog at kompressoren skal køre meget mere for at køle, i forhold til hvis der var den korrekte mængde af kølemiddel i systemet. Så kompressoren bliver unødigt belastet, og vil derfor også have en markant kortere levetid.
Samtidig indeholder frisk kølemiddel smørrelse som sørger for at pakninger osv. ikke tører ud, og dermed forbliver tætte. Hvis man ikke får skiftet kølemiddelet regelmæssigt, så vil pakningerne på sigt tørre ud og systemet vil blive utæt.
Men det kommer jo også helt an på, hvor længe man har tænkt sig at beholde bilen. Bilens anlæg kan formentlig sagtens klare sig i ti år uden service, uden at man oplever problemer. Så mange vil nok se det som en unødig udgift. Men hvis det skal holde i længden, så er det min overbevisning at regelmæssig service af anlægget er den bedste vej frem.