Fuck.
Havde skrevet et langt genialt indlæg men browser gik kold og jeg er for dårlig til at genskabe.
Det var ellers genialt, skabte klarhed for alle og verdensfreden var lige om hjørnet. Det bliver stadig et langt indlæg dog mere bittert.
1: Virksomheder hæver jo ikke deres udgifter og beløbsgrænser fordi finansloven for 2020 kommer.
De køber mindre biler, tilbyder dårligere vilkår for medarbejderen og medarbejderen får et dårligere produkt. Nogle vil også argumentere for, at der bliver fravalgt sikkerhedsudstyr eller andet der kommer samfundet til gode (færre ulykker = færre udgifter til det offentlige).
2: Der er masser af misundelse i flere indlæg. Nogle driver også af det. Indrøm det nu bare
3: Dem der køber privat vil også gøre en god handel - der er jo mange indlæg herinde om det samme.
Det er nøjagtig samme mekanisme hos leasingselskaberne. De køber bare MANGE biler og får derfor bedre rabat.
Hvis der er nogle herinde der har købt en Polo (ingen nævnt) så har de jo ikke ønsket at betale listeprisen. De vil have rabat. Der er talrige indlæg men ingen der tilbyder at betale mere i skat, eller frivilligt indbetalte ekstra på den kontor en tidligere venstre skatte minister oprettet til dem der gerne ville betale mere.
4: Alle fabriksnye biler er prissat af importøren - også beskatningsgrundlaget. Det har været omkring SKAT for anmeldelse og det er faktisk meget systematisk og godt i forhold til vores værdibaserede afgiftssystem. Alle de store leasingselskaber betaler nemlig det samme for stålet og dermed også i reg.afgift på den nye bil, da de køber ind på flådeprisen. Det hele er godkendt af SKAT.
I kan se de fleste officielle flådepris-lister fra eks. VW, Skoda, BMW, MB online uden koder.
Derfor er beskatningen også ens på nye biler uanset om du går til ALD, Nordania, LeasePlan, Arval, Alphabet eller andre af de store der fokuserer på fabriksnye biler.
5: De store leasingselskaber der tilbyder operationelle og finansielle leasingløsninger på fabriksnye biler er jo ikke dem der sidder og er så kreative eller er involveret i de eksempler der har været fremme. De benytter flådepriserne og betaler det der skal i afgift. Men, da de købes billigt ind er afgiften også lavere = det er markedsvilkår. Køber du samme volumen får du samme fordel.
Jeg køber 1 bræt (hvis det hedder det) hvert 10. år i et byggemarked. Skal jeg have samme pris som den professionelle håndværker? Nej, og det skal du heller ikke som privatperson når du køber 1 bil hvert 4. år. Du kan melde dig ind i en indkøbsforening, gå til FDM, privatlease eller andet hvis du også vil have gode tilbud, eller du forhandler på listeprisen...
6: Så attraktivt er det heller ikke at have firmabil. Prøv lige at se de sammenligninger de store revisionsfirmaer har liggende på deres hjemmesider - de peger meget ofte mod privat bil og ikke firmabil.
De fleste medarbejdere går ned i løn når de vælger firmabil. Er du en bedre sælger og må vælge det mest leasede firmabil (MB C220d t) så bliver du beskattet af kr. 7.894 md. (
https://blue.nordania.dk/details?carid=c876)
50% beskatning = 3.947 mindre udbetalt (stærkt forsimplet). + lønnedgang der typisk modsvare det du må vælge bil for i TCO kontekst. Den kan godt være kr. 8.500 + moms pr. md. for en C220d T med 48 mdr. periode og 50.000 km om året (man er jo sælger). De kr. 8.500 dækker så virksomhedens forventede driftsudgifter i perioden inkl. leasingydelse, service, vinter-/sommerdæk, forsikring, brændstof, vask, sprinkler, add-blue, ny forrude og andre småskader samt de udgifter virksomheden gns. har til returnering af bilen efter endt periode.
Lønnedgangen på de kr. 8.500 + beskatning på kr. 7.894 giver altså kr. 8.197 mindre udbetalt (50% skat og stærkt forsimplet)
Kan du holde bilen for det samme ved privat køb? Måske, måske ikke.
I ovenstående eksempel, så kører sælger f.eks. 40.000 km for firmaet og 10.000 km privat. Hvis det var muligt at gøre det i en privat bil, så ville han blive kompenseret (SKATTEFRIT) af 20.000 km x kr. 3,52 + 20.000 km x kr. 1,96 = kr. 109.600+ den manglende lønnedgang på kr. 8.500 = kr. 4.250
Det er altså 13.383 kr. md. efter skat. + evt. befordringsfradrag. Han skulle så betale for sine 10.000 km privat, men det bør der altså være råd til.
Pilen peger altså mod privatbilen.
Hvorfor så ikke altid privat?
- Fordi virksomheden ikke vil betale det, det er nemlig dyrt for dem
- Fordi medarbejderen bare gerne vil have det nemt og uden risiko ved fyring eller jobskifte
- Fordi virksomheden får momsfordele af firmabilen (den del af momsen der er på bilens reg.afgift)
- Fordi nogle får muligheden
Nogle vil stadig selv bestemme bilen og ikke være underlagt virksomhedens bilpolitik og de muligheder/begrænsninger denne har.
(hvis nogen er uenig i de kr. 8.500 kan vi tage den i en selvstændig tråd)
7: Det er faktisk ikke flertallet af firmabilsbrugere der har fri brændstof ved kørsel i udlandet. De kan få det modregnet i beskatningsgrundlaget men de har altså ikke alle 100% fri brændstof til skiferien. Jeg har aldrig haft det og har været i 3 selskaber de sidste 10 år og haft mange biler og ordninger.
8: 95% af de biler der kører som fabriksnye firmabiler kører ikke hos direktionen. De kører hos medarbejdere (sælgere, indkøber, div. chefer, projektmedarbejdere, mm.)Direktionen har ofte bil, men det kan ligeså ofte ske at de har privatleaset en bil via noget meget kreativt da de ikke kan få det de gerne vil have som fabriksny bil - de fleste ønsker jo også at minimere deres skat og opsøger så de kreative selskaber. Det er en anden diskussion. Dette er alene fabriksnye biler dette drejer sig om.
9: Dette kan risikere at gøre det endnu mere kreativt og vil 100% gøre det uigennemskueligt for medarbejder, virksomhed, leasingselskab og bestemt også SKAT.
Der er jo ingen løsning præsenteret, og SKAT kan ikke svare på hvordan det skal løses. KPMG har spurgt - de får svar om 4 mdr. (måske).
10: Hvad er markedsprisen? Et det listeprisen for private... Det er jo ikke det markedet betaler for bilerne. Ej heller de privat, I vil jo også have rabat og betale mindre. Der er 216.000 nye biler i år heraf bliver det vel +40.000 til firmaer. Hvad er markedsprisen. Er det ikke mere reelt, at markedsprisen er det som der er betalt og ikke det der står som på en officiel listepris?
11: Mange med firmabil er på fast løn, eller fast løn + provision. Sælgere får ikke penge af overarbejde og det er meget normalt at arbejdsugen er +50 timer. Den samlede timeløn inkl. bil er derfor ikke nødvendigvis så attraktivt som hos mange andre faggrupper.
12: Det er den værdibaserede afgift der er problemet. Det er jo misundelse så kun en dansker kan forstå det. Fordi nogen får rabat, er der andre (selvom de ikke skal købe noget) der bliver misundelig og tror de går glip af noget.
Jeg kender ingen vvs og betaler dermed hvad det koster hvis jeg skal have skiftet et toilet. Dem der kender nogle får rabat - staten går glip af momsen. Hvor er forargelsen?
Hvor er forargelsen i at en lære der er medlem af lærernes indkøbsforening får tilbud som andre ikke kan få - staten går også glip af et højere momsbeløb her.
Afgiften er en procent, og giver man rabat på grundprisen bliver kroneværdien af afgiftsprocenten mindre. Hvis man vil fastholde at alle skal betale det samme i afgift, så skal afgiften være teknisk.
13: Mit bud er at branchen indretter sig.
- Der bliver lidt mindre biler.
- Der bliver pres på virksomhederne og utilfredse medarbejdere.
- Der bliver ikke flere indtægter til staten - jeg bruger jo ikke flere penge på bil, men det samme og får så mindre. Min lønseddel er jo ikke blevet større fordi bilen er dyrere. Det er kun teknisk det ser ud som om jeg får mere i løn da beskatningen stiger.
- De dynamiske effekter vil også fører til færre indtægter på reg.afgiften da folk vælger mindre biler og også køber/lease færre
- Du får som privatperson dårligere vilkår. Importører vil nemlig mindske afstanden mellem flådepris og listepris. Til gengæld, så får private ingen eller stærkt reduceret rabat.
- Den administrative byrde øges markant i alle led af kæden.
- SKAT får endnu et felt de ikke magte at løfte eller kontrollere korrekt
- Flere vil kigge på brugte biler - hvor de virkelige kreative arbejder - og hente ældre biler i udladet (dårligere sikkerhed, dårligere miljø, færre afgiftskroner).
Måske medarbejdere vil efterspørge ting der ikke bliver beskattet. Fritid. Samme løn = færre timer.